Talks #3

Visuelle Videnskabstalks

Visuelle videnskabstalks

Visual Science kuraterer i samarbejde med udvalgte venues et program i 2026,
hvor forskere og klimaformidlere krydsbestøver hinandens vidensområder i samtaler om klima, forskning og kunst. Siden opdateres løbende med nye talks.

Torsdag 20/08/2026  kl 08.30-09.15

Rundetaarn

Kan kunst få os til at forstå klimaforandringer?

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne morgen.

På scenen vil du opleve kvinderne bag Visual Science Studio, Maja Friis, filmdokumentarist og visuel kunstner, samt producent Sofie Mønster. Samtalen modereres af Zetland-medstifter Hakon Mosbech, som bl.a. har dækket arbejdsliv, forskning og løsninger på vigtige problemer.

Book en gratis billet her

Onsdag 08/09/2026  kl 08.30-09.15

Rundetaarn

Hvad gemmer isen på?

I denne talk mødes kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson fra Niels Bohr Instituttet i en samtale om is som arkiv, materiale og vidne til klimatiske forandringer.

Samtalen tager afsæt i udstillingen Isens Brydninger, der er skabt i et samarbejde mellem Visual Science Studio og forskere fra Is, Klima og Geofysik ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Udstillingen omsætter klimaforskning til visuelle og sanselige oplevelser og inviterer publikum til at opleve de langsomme forandringer i naturen gennem både videnskabens og kunstens blik.

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne morgen. I samtalen deler kunstner Maja Friis og iskerneforsker Anders Svensson deres erfaringer fra samarbejdet bag Isens Brydninger og giver et indblik i arbejdet med iskerner, billedmateriale, feltobservationer og de processer, der ligger bag udstillingen. Samtalen modereres af journalist Sofie Mohanty Hviid, der er medstifter af Klimajournalisterne og specialiseret i formidling af klima, natur og bæredygtighed.

Anders Svensson er lektor ved Sektionen for Is, Klima og Geofysik, Center for Is og Klima ved Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Han har mere end 30 års erfaring med arbejdet med iskerner og deres afslørende data om klimaet og planetens historie.

Sofie Mohanty Hviid er medstifter af Klimajournalisterne og specialiseret i formidling af klima, natur og bæredygtighed, der bl.a. står bag podcastene Domino Effekten og Det vi burde tale om.

 

Book en gratis billet her

Torsdag 27/08/2026  kl 15.20-16.00

Klimafolkemødet, Turkis scene

Citater fra isen
Oplev kunstner Maja Friis i samtale med forfatter Pernille Kaufmann om arbejdet med udstillingen Citater fra isen skabt i samarbejde med Niels Bohr Instituttet. Sammen undersøger de, hvordan visuel kunst og poesi kan skabe sanselige indsigter i videnskabelige data, og hvordan der i dette møde kan opstå rum for refleksion, dialog og nye perspektiver.

Pernille Kaufmann (f. 1993) er forfatter og digter. I 2024 udgav hun Byen L. Udover arbejdet med Citater fra isen har Kaufmann arbejdet sammen med Maja Friis på Isens brydninger (2026) og Breathing Coral (2022).

Fredag 28/08/2026  kl 15.30-16.10

Klimafolkemødet, Turkis scene

En samtale om kunstens potentiale for en folkelig adgang til forskningen.
Hvordan kan vi begribe det forunderlige ved naturen, hvis ny forskning kun præsenteres i afhandlinger og grafer? Hvordan kan vi møde naturvidenskabens verden på måder, som engagerer os, styrker vores sensibilitet, pirrer vores nysgerrighed og giver os lyst til at passe bedre på vores Jord? Visuel kunstner Maja Friis og forfatter Shekufe Heiberg samtaler om kunstens potentiale for at gøre os modtagelige for vores verdens underfundighed gennem billeder og ord, og om hvordan samarbejde mellem kunst og forskning kan berige begge felter.

Shekufe Tadayoni Heiberg (f. 1987) er forfatter, oversætter og forlægger på mikroforlaget Uro. Hun har bl.a. skrevet digtsamlingen ’Muld & liv’, sci-fi romanerne ’Nødder’ og ’Støv & Spind’, ordbogen ‘Livets verber’ og sonetkransen ’Grundsten’.

Lørdag 29/08/2026 kl 11.00-11.15

Klimafolkemødet, ved udstillingen foran KulturØen

Walk and Talk – Citater fra isen

Kom med bag kameraet og laboratoriet, når Visual Science Studio fortæller om art-science-samarbejde med forskere fra Niels Bohr Institutet, der førte til udstillingen Citater fra isen. Hør om mødet mellem kunst og klimaforskning og få indblik i, hvad de 3 km dybe iskerner fra indlandsisen kan fortælle os.

Onsdag 23/09/2026 kl. 19.00-20.00

Nordens Hus, Færøerne

Citater fra isen

En visuel videnskabstalk mellem litteratur forsker Guðrun í Jákupsstovu og kunstner Maja Friis.
Med udgangspunkt i kunst, forskning og landskaber undersøger samtalen, hvordan billeder, fortællinger og æstetiske erfaringer kan skabe nye forbindelser til klimaforandringer og den mere-end-menneskelige verden. Sammen reflekterer de over forholdet mellem natur, identitet og erindring – og over hvordan kunstneriske praksisser kan åbne komplekse videnskabelige spørgsmål for et bredere publikum. Maja Friis vil vise filmklip fra art-science samarbejdet med iskerneforskere fra Niels Bohr Institutet.

Guðrun í Jákupsstovu har en PhD i litteraturvidenskab fra Universitetet i Bern i Schweiz og arbejder som adjunkt i litteratur på Færøernes Universitet. Hendes forskning fokuserer  på beskrivelser og forståelser af klima og landskab i litteratur, med et særligt fokus på hav og kystområder.

Torsdag 24/09/2026 kl. 10.00-11.30

Nordens Hus, Færøerne

Kunst som bro mellem forskning og forståelse

Hvordan kan kunst gøre komplekse videnskabelige spørgsmål lettere at forstå? Og hvordan kan kunstnere og forskere sammen skabe nye perspektiver på klima, tid og vores relation til verden omkring os?

I denne workshop deler kunstnerduoen Visual Science erfaringer og metoder fra deres arbejde i krydsfeltet mellem kunst, forskning og klimaformidling. Med afsæt i konkrete projekter får du indblik i, hvordan kunstneriske processer kan omsætte abstrakte forskningsresultater til sanselige oplevelser, fortællinger og billeder.

Workshoppen tager udgangspunkt i temaer som klima, landskaber og tid og undersøger, hvordan kunst kan hjælpe os med at forholde os til fænomener, der ligger uden for vores umiddelbare erfaring. Gennem oplæg, dialog og fælles refleksion udforsker vi, hvordan kunsten kan bruges til at formidle forskning og til at skabe afsæt for nye erkendelser.

Torsdag 08/10/2026

Det Nordatlandiske Fyr i Hanstholm

Kan kunst få os til at forstå klimaforandringer?

Gennem arbejdet med iskerner kan forskere aflæse spor af fortidens klima og atmosfære tusindvis af år tilbage i tiden. Isen fungerer som et arkiv, der rummer fortællinger om temperaturer, drivhusgasser, vulkanudbrud og skiftende klimaforhold. Men hvordan formidler man den viden til et bredt publikum? Og hvordan kan kunst skabe nye forbindelser mellem data, forskning og menneskelige erfaringer? Netop dette bliver publikum klogere på denne aften.

På scenen vil du opleve kvinderne bag Visual Science Studio, Maja Friis, filmdokumentarist og visuel kunstner, samt producent Sofie Mønster.

Lørdag 10/10/2026

DOKK1, Lille sal

Citater fra isen

Opdateres snarest

Lørdag 31/10/2026 kl. 12.00-12.45

Nordatlantens Brygge, Arktisk Festival

Citater fra isen – Dorthe Dahl-Jensen i samtale med Maja Friis

I denne talk mødes en af verdens vigtige klimaforskere Dorthe Dah-Jensen og kunstner Maja Friis til en samtale om den gådefulde is. Hvilke glemte historier gemmer sig i iskernerne – om vores fortid og fremtid – som forskning kan hjælpe med at afsløre? Og hvordan kan kunsten vise forskningen og indsigterne på nye og sanselige måder?

 

Dorthe Dahl-Jensen er professor på Niels Bohr Institutet på Københavns Universitet. Hun har taget initiativ til og stået i spidsen for store internationale projekter med udboring, prøvetagning og fortolkning af data fra iskerner, og hendes forskning har ændret grundlæggende ved vores opfattelse af klimasystemet. Dorthe Dahl-Jensen har modtaget adskillige ordener og medaljer for sine forskningsresultater, som er bredt anerkendt og har været offentliggjort i førende videnskabelige tidsskrifter.

Støttet af: