BREATHING CORAL

År: 2022 Type: Installation

“BREATHING CORAL” er en æstetisk rejse ind i en makroskopisk verden under vandets overflade, der udforsker korallers tilværelse og stille uddøen

I tæt samarbejde med internationale koralforskere har visuel kunstner og dokumentarist Maja Friis brugt makrooptik til at opdage og indfang karakteristiske personligheder hos forskellige koralarter og formidle historier om slow life, transformation og uddøen fra et sted, hvor det blotte øje ikke kan nå. “BREATHING CORAL” er en video- og lydinstallation, der skaber et gribende portræt af planetens forsvindende koralindivider.

“BREATHING CORAL” viser korallers liv og eksistens gennem videoportrætter af 13 koralindivider.

Makrooptiske videoportrætter vises i overdimensioneret skala på vægge opbygget som en labyrint, der giver publikum mulighed for at opleve disse små skabninger på helt nært hold, hvor selv den mindste bevægelse i en koral bliver synlig og mærkbar.

Koralerne er blevet filmet over flere uger. Denne omfattende proces har gjort det muligt at følge deres døgnrytme og optage hvert dyrs unikke personlighed og særegne adfærd. Og at optage korallens øjeblikkelige respons på stigende vandtemperatur på en måde, der ikke tidligere er blevet indfanget visuelt i real time.

Arbejdet er skabt i tæt samarbejde med et internationalt hold af koralforskere: Michael Kühl, professor ved Københavns Universitet, postdoc Elena Bollati (Italien), postdoc Cesar Pacherres (Peru), ph.d.-studerende Gabriel Ferreira (Frankrig) og postdoc Tom Schlesinger (Israel).

Koralblegning. Genus: Fungia. Uddrag. 5 min.

Korallen gennemgår en gradvis blegning under 12 dages varmestress.
Videoen viser et minut i realtid fra hver dag i eksperimentet.
Korallen har fuldt ud genoprettet sig efter eksperimentet.

QUOTES FROM THE INSTALLATION PARTNERS

“Working on Breathing Coral gave me the opportunity to visualise coral bleaching using new tools that are normally not available in a scientific laboratory. In 10 years working with corals, I have measured this phenomenon countless times but I have always looked at it indirectly, through signals, numbers, graphs. But now for the first time, I felt like I could truly witness coral bleaching. The method allowed me to notice movement patters that my previous approaches had overlooked”

Dr. Elena Bollati Post.doc, University of Copenhagen

Credits

Visual kunstner: Maja Friis
Forskere: Michael Kühl, Elena Bollati, Cesar Pacherres, Gabriel Ferreira, Tom Schlesinger
Filmfotograf, Denmark: Anders Nydam
Filmfotograf, Israel: Tom Schlesinger
Projektionsdesign: Nikolaj Dinesen
Installationsdesign: Elisabeth Holager Lund
Konstruktion af Scenografi: Morten Just Hansen
Komponist: Martin Dirkov
Tekst og digt: Pernille Kaufmann
Colorgrader: Anders Vadgaard Christensen
Producer: Sofie Mønster

Tak til

Forskningens Døgn
Uddannelses- og forskningsministeriet
Afdeling for Biologi, Københavns Universitet
Gordon og Betty Moore Foundation
Københavns Kommune